Edderkopper arter i danmark

I 2006 udgav araenologerne Nikolaj Scharff og Ole Gudik-Sørensen en komplet katalog over danske edderkopper, der dækkede indsamlinger fra 1871 til 2005. Resultatet: 523 verificerede arter, hvoraf 83 viste sig at være nye for den danske fauna.  De er alle fordelt på 30 familier, som hver især adskiller sig i adfærd, udseende og jagtmetode. 

Den faunistiske liste bliver stadig længere. Det er ikke tilfældigt: En del af arterne var simpelthen for små til, at man lagde mærke til dem tidligere. Ingen danske edderkopper er farlige for mennesker.  Panik ved synet af en edderkop i et dansk hjem er ubegrundet.

Krydsedderkoppen og havearter

Den almindelige krydsedderkopp (Araneus diadematus) er let at genkende på de to lyse striber på ryggen, der danner et korsformet mønster. Hunnen bliver 10–13 mm lang, hannen 4–8 mm.

Korsedderkoppen spinder et cirkulært fangstnet og findes overalt:

• i haver, på enge og i skovbryn
• på vinduesrammer, hegn og husvægge
• på krat og ødemarker

Den er hovedsageligt aktiv i sensommeren og efteråret.  Det er netop da, at dens spind er mest synlig tidligt om morgenen.

Husedderkoppen

Husedderkoppen (Tegenaria) er en af de mest udbredte arter i danske boliger. Den er stor, brunlig og har lange ben og kan blive op til 2 cm lang. Den findes i kældre, på loftsrum og i garager. 

Den lille husedderkop (Tegenaria domestica) er 9–10 mm stor, lever inde i huse, spinder et tragtformet spind i skjulte hjørner og er nataktiv. Den sidder i bunden af tragten og venter på, at byttet rører ved signaltrådene.

Vandedderkoppen – enestående i sin art

Vandedderkoppen (Argyroneta aquatica) er den eneste edderkop i verden, der lever permanent under vand. Hunnen bliver 8–15 mm lang, hannen op til 20 mm. Hos denne art er hannen større end hunnen – hvilket er usædvanligt for edderkopper.

Edderkoppen bygger en luftkuppel af silke mellem vandplanterne under vandet. Om dagen holder den sig i den, om natten jager den på bunden. Den lever af vandlus og insektlarver. Den overvintrer i en tom sneglehus, der er fyldt med luft. 

Vandspindelens bid er smertefuld, men ikke farlig – fornemmelsen kan sammenlignes med et hvepsestik.

Den store jagtedderkop ved vandet

Den store jagtedderkop (Dolomedes fimbriatus) er Danmarks største og mest kraftfulde edderkop; hunnerne bliver 13–20 mm lange.  Kroppen er mørk chokoladebrun med to gulhvide striber på siderne. Den lever ved moser, damme og små søer. Den fornemmer byttet ved hjælp af vibrationer på vandoverfladen. 

Fødeudvalget omfatter:

1. Vandløbere og andre insekter fra vandoverfladen
2. Fiskelarver, yngel og haletudser
3. Landdyr, der er faldet i vandet

Ved fare dykker edderkoppen ned under vandet og gemmer sig, mens den holder fast i en plante på bunden.

Hoppende edderkopper

Familien af springedderkopper (Salticidae) tæller over 5000 arter på verdensplan. Den danske liste omfatter 32 arter. De to forreste af de otte øjne er betydeligt større end de øvrige og giver et skarpt binokulært syn. Yderligere to øjne er rettet bagud.  Faktisk kan edderkoppen se, hvad der foregår i næsten 360 grader.

De jager uden spind: de sniger sig ind på byttet som en kat og springer – nogle arter kan springe op til 20–25 gange deres egen kropslængde. Den stribede springedderkop (Salticus scenicus) ses oftere end andre – på solbeskinnede vægge, hegn og træstolper.

Sjældne arter

To arter fortjener særlig opmærksomhed.

Den kameleonlignende edderkoppekrabbe (Misumena vatia) skifter farve mellem gul og hvid afhængigt af den blomst, den sidder på. Den jager uden at spinde spind – den venter blot på byttet på kronbladene.

Ildspringer (Talavera parvistyla) bliver mindre end 3 mm lang. Den blev første gang fundet i Danmark i 2024 i Teglstrup-Høj (Kongernes Nørreskølland Nationalpark). Inden da var den slet ikke registreret i landet – sandsynligvis på grund af sin meget lille størrelse.

Edderkoppebillen (Eresus sandaliatus) lever i de jyske skovene: hannen er knaldrød med sorte pletter, mens hunnen er helt sort og måler op til 16 mm.  Ege-løberedderkoppen (Callilepis nocturna) er opført på Danmarks rødliste. Dens udbredelsesområde er begrænset til gamle, lyse egeskove, som bliver færre og færre i landet.

Edderkoppesilke

Edderkoppespind er stærkere end kevlar og stål, når man ser på forholdet mellem styrke og vægt. Det tørrer ikke ud, mugner ikke og holder sig længere end selve edderkoppen, når det opbevares under beskyttede forhold. Edderkopper spiser ofte deres gamle spind for at genoptage proteinerne i kroppen.

En edderkop kan have op til seks forskellige typer silkekirtler:

1. Steltråde – stærke, næsten ikke-strækbare
2. Fangetråde – elastiske og klæbende
3. Silke til ægkokonen – blødt, vatragtigt

Livscyklus og sæsonudsving

De danske edderkoppes aktivitet kan inddeles i to perioder: foråret og forsommeren – hvor de små arter er aktive – og sensommeren, hvor de voksne, store individer træder frem.

De fleste arter lever i 1–2 år. Hunnen lægger æg i en silkeagtig kokon – et kuld indeholder flere hundrede æg. De unge edderkopper ligner de voksne, men er mindre og gennemgår flere forvandlinger, før de er fuldt udviklede. Om efteråret søger hannerne efter hunner og ender ofte i huse – det er netop da, danskerne oftest ser dem.

Edderkoppens rolle i det danske økosystem

Edderkopper får sjældent den anerkendelse, de fortjener. De udgør en af de vigtigste grupper af rovdyr i landøkosystemerne. I populærkulturen er edderkopper i lang tid blevet fremstillet som farlige og skræmmende, og netop dette har gjort dem til en af de mest oversete dyregrupper inden for biologisk forskning.

Samtidig yder de et enormt bidrag til bekæmpelsen af insektpopulationer. Danske edderkopper udrydder enorme mængder myg, bladlus, fluer og andre skadedyr – helt uden menneskelig indgriben. At fjerne edderkopperne fra haven vil medføre en ukontrolleret vækst i antallet af skadedyr.

Visse arter fungerer som indikatorer for miljøets tilstand:

• Vandedderkoppen (Argyroneta aquatica) – en indikator for vandløbets renhed
• Stor jagtedderkop (Dolomedes fimbriatus) – findes kun der, hvor uberørte vådområder er bevaret
• Ege-løbedderkop (Callilepis nocturna) – indikerer tilstedeværelsen af gamle egeskove

Biologen Frederik Lek Fischer er i gang med en systematisk kortlægning af edderkopperne i Kongernes Nørskjelland Nationalpark. De nye fund fra 2023–2024 har fordoblet de eksisterende data om udbredelsesområderne for en række sjældne arter.  Det tyder på én ting: Danmarks edderkoppefauna er langt fra fuldt ud kortlagt.