Hvor mange ben har et tusindben?

Tusindbenet er hverken en edderkop eller et insekt

Tusindben (klassen Diplopoda) tilhører gruppen af tusindben (Myriapoda) – det er leddyr, der hverken er i familie med edderkopper eller insekter. De har ingen spindekirtler, ingen otte ben og ingen chelicerer. Det er en særskilt gren af evolutionen, der har eksisteret på Jorden i 428 millioner år – længe før dinosaurierne.

Selve betegnelsen “tusindben” er en folkelig og unøjagtig betegnelse. På dansk betyder “tusindben” bogstaveligt talt “tusind ben”. Virkeligheden er mere beskedne.

Det faktiske antal ben: interval og afhængighed af art

De fleste tusindben har mellem 40 og 400 ben. Det nøjagtige antal afhænger af to faktorer: dyrets art og dets alder. Unge individer fødes med færre kropsled, og de har derfor betydeligt færre ben. For hver gang de skifter ham, tilføjes der nye led – og dermed også nye par ben.

Her er nogle konkrete eksempler:

• Polyxenus lagurus – 26–34 ben

• Julus scandinavius – 50–70 ben

• Narceus americanus – 60–80 ben

• Illacme plenipes – op til 750 ben (rekord indtil 2021)

Som det fremgår, er spændet betydeligt. Arten fastlægger den øvre grænse, men selv inden for samme art kan antallet af ben hos et voksent individ variere.

Rekordholderen med 1306 ben

I 2021 beskrev forskere arten Eumillipes persephone – den første tusindben, hvor der er registreret over 1000 ben. Nærmere bestemt: 1306. Fundet blev gjort i Vest-Australien, 60 meter under jorden, i borehuller tilhørende mineselskaber.

Dyrets krop, der er 95 mm lang, består af 330 led. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports (Van den Spiegel et al., 2021). Dyret har hverken øjne eller pigmentering – en typisk tilpasning til livet under jorden.

Indtil dette fund var rekorden indehavet af Illacme plenipes fra Californien med 750 ben. Eumillipes persephone er den eneste art, der lever op til sit navn, der betyder «tusind».

Kropsbygning: hvorfor har man altid et lige antal ben?

Tusindben – Diplopoda: Hvert segment af kroppen har to par ben. Det er herfra, at det latinske navn Diplopoda (diplo = dobbelt) stammer. Det er en fast biologisk regel: Antallet af ben hos et tusindben er altid et multiplum af fire.

Hvordan bestemmes antallet af ben under væksten:

1. Larven klækkes med tre par ben og flere benløse segmenter.
2. Efter den første hamskifte tilføjes nye segmenter med ben.
3. Ved hvert efterfølgende hamskifte tilføjes mellem et og fem segmenter.
4. Antallet af hamskifter varierer fra art til art – fra 4 til 10 eller flere.
5. Væksten stopper, når den voksne fase er nået, men hos nogle arter fortsætter den også derefter.

Dette adskiller sig markant fra insekter, hvor antallet af led er fastlagt fra fødslen.

Tusindben og hundredben: hvad er forskellen?

På dansk er «tusindben» en tusindben (Diplopoda), mens «hundredben» er en tusindben (Chilopoda). Selv dem, der jævnligt støder på dem, forveksler dem ofte.

Kendetegn ved tusindben (hundredben):

• Et par ben pr. segment, ikke to
• Rovdyr: jager insekter, orme og undertiden små hvirveldyr
• Fladt krop, benene stikker bredt ud til siderne
• Antallet af benpar er altid ulige – og, ironisk nok, aldrig præcis 100

Tusindben er langsomme og lever af rådnende organisk materiale og jordlevende svampe. Torskben er hurtige, aggressive og giftige. Forskellige dyr, forskellig biologi, forskellige økosystemroller.

Hvorfor så mange ben: bevægelsesmekanik

Tusindbenets ben er ikke bare pynt. De arbejder i bølger: grupper af ben trækker sig sammen synkront og skaber på hinanden følgende bølger langs kroppen. Det gør det muligt for dyret at trænge igennem jorden, nedfaldne blade og sprækker i træet.

Jo længere kroppen er, desto vigtigere er koordineringen. Trækkraften summeres: en tusindben kan flytte en forhindring, der vejer mange gange mere end dens egen vægt. Undersøgelser af diplopoders bevægelse (Full & Tu, Journal of Experimental Biology, 1991) har vist, at de mekaniske principper bag tusindbenets bevægelse ligger tæt op ad tekniske løsninger inden for robotteknologi.

Antallet af støttepunkter er også vigtigt for stabiliteten: selv hvis dyret mister flere ben, kan det fortsat bevæge sig normalt. Det er umuligt for et insekt med seks ben.

Tusindben i Danmark

I Danmark lever der flere arter af tusindben.

De findes i haver, skove, kompostbunker og under træbark:

• Julus scandinavius – en af de mest udbredte arter, med et cylindrisk krop

• Ommatoiulus sabulosus – foretrækker tørre og sandede steder

• Polydesmus angustus – flad kropsform, lever under bark og i strøelse

• Brachydesmus superus – i løvfald

Alle danske myrearter er ufarlige for mennesker. De nedbryder dødt plantemateriale og fører næringsstoffer tilbage til jorden. Deres rolle i økosystemet er reel, om end usynlig.

Almindelige misforståelser

Der er to myter om tusindben, som stadig holder sig fast i den almene bevidsthed.

Myten om de tusind ben. Langt de fleste arter har mellem 40 og 400 ben. Kun én art – Eumillipes persephone – har rent faktisk nået op på over 1000. Alt andet er en metafor.

Myten om bid. Tusindben bider ikke. Når de føler sig truet, krøller de sig sammen til en spiral og udskiller kemiske stoffer gennem særlige porer: kinoner eller – hos tropiske arter af slægten Apheloria – blåsyre (HCN). Dette er effektivt mod små rovdyr, men udgør ingen fare for mennesker. Det er ikke tilrådeligt at røre ved tropiske arter og derefter røre ved øjnene eller slimhinderne, men det er ikke et bid.

Konklusion: Navnet lyver, biologien gør ikke

Tusindbenet har fået sit navn på grund af sin form, ikke på grund af fakta. De fleste arter har i virkeligheden nogle få snese eller hundrede ben. Rekorden på 1306 ben er registreret hos en eneste art, der blev fundet dybt under jorden i Australien.

Antallet af ben hos et bestemt dyr afhænger af arten, antallet af hamskifter og alderen. Det er altid et lige tal og altid et multiplum af fire. Det er ikke tilfældigt – det er en kropsbygning, der er blevet finpudset gennem hundreder af millioner af år.