Category: Insekter

Insekter – ikke edderkopper

Slørvinge tilhører ordenen Plecoptera. Det er insekter – seks ben, to par vinger, lange antenner. Intet til fælles med edderkopper eller mider. Forvirringen opstår på grund af de voksnes udseende: mørk, flad krop, vinger foldet langs ryggen med tæt åregang, og lange cerci i bagkroppens ende.

Navnet Plecoptera betyder bogstaveligt “flettede vinger” – fra de græske ord plekein (“at flette”) og pteryx (“vinge”). Det henviser til den komplekse åregang på de to par gennemsigtige, hindelignende vinger. Nogle arter er helt vingeløse.

Frem til 2018 er der beskrevet 3.718 arter. Slørvinge findes på alle kontinenter undtagen Antarktis. I Danmark er der registreret cirka 25 arter.

Kroppens opbygning

En voksen slørvinge er et diskret dyr. Gråbrun farve, blød bagkrop, vinger foldet fladt ovenpå den. Størrelsen varierer fra nogle få millimeter til tre centimeter afhængigt af arten.

Vigtigste anatomiske træk:

• to lange cerci (halevedhæng) i bagkroppens ende
• lange, flerledede antenner
• store facetøjne og to til tre punktøjne
• kraftige ben, hvert endt med to kløer

For- og bagvinger er hindelignende. Foldede dækker de delvist bagkroppen og rækker ud over dens ende. De voksne har tyggende munddele – en primitiv karakter sammenlignet med mange andre insektordener.

Livscyklus: tre stadier

Slørvinge gennemgår en ufuldstændig forvandling – uden pupastadie.

1. Æg. Hunnen lægger æg direkte i vandet – enten ved at slippe æggepakken under flugten eller ved at gå ned i vandet. En hun producerer op til tusind æg.
2. Nymfe. Det akvatiske stadie. Her tilbringes hovedparten af livet – fra nogle måneder til tre år afhængigt af arten. Nymferne skifter hud fra 12 til 36 gange, inden de kravler op på land og bliver voksne.
3. Imago. Voksne lever i én til fire uger. Hos de fleste arter æder de voksne næsten ikke og dør kort efter parringen.

Overgangen fra nymfe til imago sker på bredden: nymfen kravler op af vandet på en sten eller en gren og skifter hud for sidste gang. Det tomme eksoskelet ses ofte på breddestene.

Nymfernes føde

I de tidlige stadier er nymferne planteædere eller detritivore – de spiser alger, blade og forrådnende organisk materiale. I de senere stadier skifter mange arter til allespisende eller rovdrift og sluger andre vandlevende hvirvelløse dyr.

Kosten afhænger af tilhørsforholdet til undergruppen. Arter fra Euholognatha er overvejende planteædere og detritivore. Systellognatha er primært rovdyr. Undtagelser findes i begge tilfælde.

Ved at spise store stykker detritus bidrager nymferne til omfordeling af næringsstoffer i vandløbet. Rovdyrarter øger artsrigdommen blandt makrohvirvelløse ved at æde tovingernes larver.

Indikatorer for rent vand

Dette er slørvingenes centrale rolle i økologien. Nymferne kræver iltmættet, koldt og uforurenet vand. Finder man dem i en å – er det et pålideligt signal om vandkvaliteten.

Alle slørvinge-arter er intolerante over for vandforurening. Tilstedeværelsen af deres nymfer i et vandløb angiver normalt god eller fremragende vandkvalitet.

I bioovervågning bruges EPT-indekset – tre ordener der er mest følsomme over for forurening: Ephemeroptera (døgnfluer), Plecoptera (slørvinge) og Trichoptera (vårfluer). Deres tilstedeværelse indikerer et lavt forureningsniveau.

Hvad tilstedeværelsen af slørvinge i et vandløb betyder:

• vandet er iltmættet
• ingen væsentlig organisk forurening
• temperaturen er inden for det normale interval for koldtvandsarter
• bundsubstrater (sten, grus) er ikke tilslammet

Slørvinge er blandt de første insekter, der forsvinder fra akvatiske systemer ved selv beskedne stigninger i næringsstofniveau, forringelse af levesteder eller ændringer i vandets temperaturforhold.

Parring: kommunikation via vibration

Hvordan finder hannen hunnen? Slørvinge bruger trommesignaler.

Hanner tiltrækker hunnerne med vibrationer – ved at tromme med bagkroppen mod overfladen af en sten eller en gren. Hunnerne svarer på samme måde. Parringen sker på jorden eller på vegetation. Dernæst lægger hunnerne æg på vandoverfladen – de synker ned til åbunden.

Denne kommunikationsform – substratvibrationer – er velundersøgt hos Plecoptera og er en af de mest primitive former for akustisk kommunikation hos insekter. De forskellige arters signaler adskiller sig i rytme og frekvens.

Slørvinge i Danmark: 25 arter, forskellige vandløb

Blandt de danske arter finder vi Taeniopteryx nebulosa (almindelig tågeslørvinge), Perlodes microcephalus (stor kulslørvinge), Leuctra digitata, Nemoura avicularis og andre. Nogle arter er tilknyttet hurtigtstrømmende bække i Jylland, andre forekommer på øerne.

Ikke alle 25 arter er lige udbredte. Store rovdyrarter kræver stenbund med stærk strøm – sådanne betingelser er sjældne i Danmark. Mindre detritivore former fra Nemoura og Leuctra er mere udbredte og forekommer også i langsommere vandløb.

Voksne individer ses ved bredden fra tidlig forår til efterår – hver art i sit eget tidsvindue. Om vinteren viser nogle små arter sig på isen: den mørke krop mod sne gør dem synlige selv i januar.

Livscyklus og larvestadiet

En sommerfugl gennemgår fire stadier: æg, larve, puppe og voksen. Larvestadiet er det længste af de fire. Det er netop her, insektet spiser flittigt og opbygger reserver til forvandlingen. Intet andet stadium er præget af en så intensiv vækst.

Længden af larvestadiet varierer fra art til art. Brændenældesommerfuglen (Aglais urticae) gennemgår det på 3–4 uger. Hos nogle arter strækker processen sig over flere måneder. Det hele afhænger af temperaturen og tilgængeligheden af føde.

Tidspunkter for larvernes fremkomst under danske forhold

De første larver dukker op i Danmark i april-maj. Den afgørende faktor er en gennemsnitlig dagstemperatur på over 10 °C og vækst af fødeplanter. Uden blade har larven intet at spise.

De vigtigste perioder:

• April–maj: de tidlige arter – citronbladet bladlus, kålbladlus
• Juni–juli: højdepunktet for de fleste arters aktivitet
• August–september: anden generation hos arter med flere generationer om året
• Oktober: enkelte larver, der går i vinterhi

Kålhvidvinge (Pieris brassicae) har to generationer om året. Den første dukker op i maj, den anden i slutningen af juli. Det ses tydeligt i haver med kål og radiser.

Arter og deres larver i Danmark

I Danmark er der registreret omkring 170 arter af dagfugle. Cirka en tredjedel af disse findes i haver. De øvrige er bundet til bestemte økosystemer – enge, skovbryn og moser.

De mest markante arter og perioder:

1. Brændenældesommerfugl (Aglais urticae) – larver fra maj, mørke med gule striber, lever i grupper på brændenælder

2. Pavens øje (Aglais io) – næsten sorte larver med hvide prikker, samme værtsplante – brændenælder, samme periode

3. Kålhvidvinge (Pieris brassicae) – grønlig-gule larver på korsblomstrede planter, to generationer om sommeren

3. Citronfugl (Gonepteryx rhamni) – overvintrer som voksen sommerfugl, larverne dukker op senest af alle, i juni–juli

3. Admiral (Vanessa atalanta) – ankommer til Danmark om foråret fra Sydeuropa, larver – juli–september

Larvens udseende afspejler ofte den plante, den lever af. Farven fungerer som camouflage – det er ikke tilfældigt, men resultatet af millioner af års naturlig udvælgelse.

Temperaturen afgør tidsrammerne

Larvernes klækning er direkte afhængig af varmen. For de fleste europæiske arter ligger tærsklen på 8–12 °C i den gennemsnitlige dagstemperatur. Under dette niveau er æggets stofskifte for langsomt til, at udviklingen kan finde sted.

I det danske klima betyder det:

• En kold forår forsinker larvernes fremkomst med 2–3 uger
• En varm april fremskynder hele livscyklussen
• En usædvanlig varm marts får æggene til at klække tidligt, men uden blade fra fødeplanterne risikerer larverne at dø

Fenologiske data fra Danmark, indsamlet som led i programmet Danish Butterfly Monitoring (DBMS), viser, at tidsrammerne er rykket 1–2 uger frem i løbet af de seneste tre årtier. Larverne dukker op tidligere end i 1990’erne – og dette bekræftes af mange års observationsrækker, ikke blot enkelte tilfælde.

Foderplanter: stærk specialisering

Larverne er bundet til bestemte planter. De fleste arter lever af en eller to slægter. Det handler ikke om fødepræferencer, men om biokemisk kompatibilitet: Larven er kun i stand til at neutralisere de toksiner, som den evolutionært har tilpasset sig.

Eksempler på fødekæder:

• Brændenælde – brændenældesommerfugl, påfugleøje, vinkelvinge
• Korsblomstfamilien (kål, radise, skvalderkål) – kålsommerfugl, kålrapsommerfugl
• Kornblomst – citronblomst
• Kornplanter – de fleste arter i familien Satyrinae

Uden den rette plante – ingen larver. Selv hvis de voksne sommerfugle flyver i nærheden, vil hunnen ikke lægge æg på et uegnet underlag.

Overvintring i larvestadiet

Nogle arter kan ikke gennemføre hele livscyklussen på én sæson. De går i vinterhi netop i larvestadiet. Dette kaldes larvediapause – en tilstand, hvor stofskiftet sænkes til et minimum ved temperaturer under 5 °C.

I Danmark gemmer sådanne larver sig:

• I løvfaldet under træerne
• Under barken og i revner i træet
•  I tørre stængler af engurter

Om foråret, så snart temperaturen ligger stabilt over frysepunktet, begynder de at spise igen. Nogle når at forpuppe sig i løbet af få uger, inden de nye generationer af larver dukker op.

Larver i byens haver

Byhaven er ikke en ørken for larver. Overvågningsdata for sommerfugle i europæiske byer viser, at artsdiversiteten i byparker er 2–3 gange lavere end i engøkosystemer, men en række arter har tilpasset sig byen. Brændenælde og påfugleøje findes endda på forladte arealer – der, hvor der vokser brændenælder. Kålbladet sommerfugl har for længst indtaget private køkkenhaver.

Hvornår kan man forvente at se larver i den danske have:

1. Maj – de første larver på brændenælder og korsblomstrede planter
2. Juni – mangfoldigheden øges, larverne bliver mere synlige
3. Juli–august – højdepunktet: larverne er store og let synlige med det blotte øje
4. September – anden generation af kålmøl, nogle arter forbereder sig på overvintring

Varigheden af larvestadiet og hamskiftet

En larve spiser ikke bare og vokser. Den skifter ham – den smider den gamle ham af sig. De fleste arter gennemgår fem stadier (instars) mellem hver hamskifte. Efter hvert hamskifte ændrer larven sig markant – nogle gange så meget, at det er svært at genkende den som det samme individ.

Hos nældebillen varer hele livscyklussen fra æg til puppe 29–35 dage ved en temperatur på omkring 20 °C. Et fald til 15 °C forlænger denne periode til 45–50 dage. Dette er velundersøgt: oplysningerne er offentliggjort i publikationer om fænoklimatologi hos skællede insekter i Nordeuropa.

Udviklingshastigheden handler ikke kun om biologi. Den er en indikator for klimaet. Forskere bruger tidspunktet for larvernes fremkomst som en markør for temperaturændringer i regionen – og det er mere præcist end mange meteorologiske indikatorer.