Insektsiden

Lyslokning

v/Arne Larsen

De fleste mennesker ved, at mange natsværmere er tiltrukket af lys. Man har set sværmerne komme og sidde på vinduet til en oplyst stue eller i køkkenet. Lyslokning er en af de mest virkningsfulde metoder til at studere natsværmere.

Ved lyslokning udnytter man, at natsommerfuglene har en anden måde at opfatte farver på end vi har, og her spiller især det ultraviolette lys en stor rolle. Det er lys, som vi mennesker ikke kan se, men som til gengæld gør os solbrændte.

Det er ikke kun natsommerfugle man kan tiltrække med lys, men det er især dem (og massevis af myg!).

Almindelige pærer og lysstofrør kan i begrænset omfang også tiltrække dyr, men skal man virkeligt opleve insekter ved lyslokning, så skal man altså bruge noget særligt grej. Som medlem af en entomologisk forening kan du få hjælp og vejledning om alt herom.


Foto © Michael Kavin
Kviksølvlamper er det mest anvendte til lyslokning. Kviksølv pærer findes i forskellige størrelser. Den mest anvendte pære er den på 125 W. Der skal altid være en korrekt drosselspole (vekselstrømsmodstand) mellem en kviksølvpære og stikkontakten. Hvis pæren bare sættes direkte i stikket brænder den af på et sekund, og tager ofte sikringen med.

Alle lyslokningsudstyr er bygget over stort set samme læst: En ultraviolet lysgiver placeret over et hvidt lagen, hvorpå der ligger en masse æggebakker.


Foto © Per Stadel Nielsen
Lagenet giver et blødt reflekteret lys, som tiltrækker mange natsværmere. Og man kan bedre se, hvor dyrene sætter sig omkring lampen. Ofte sætter man også et hvidt lagen op lodret cirka en halv meter bag lampen. Derved flyver natsværmerne ikke så meget rundt om lampen og mange arter sætter sig stille på dette lodrette lagen og kan bestemmes.

Det bedste er at lave sit eget hjemmelavede lagensæt. Det fås nemlig ingen steder færdigt. Man skal bruge teltpæle fra et gammelt telt eller læsejl, cirka en meter eller halvanden højt. Desuden laver man barduner af plastic snor og bruger store pløkker fra et gammelt telt eller læsejl. Sy helst det vandrette og det lodrette lagen sammen, ellers smutter mange natsværmere ind mellem lagnerne og forsvinder bag lampestedet. Husk at sikre det lodrette lagen forsvarligt med barduner. Selv i let blæst er der overraskende meget vindtryk på, og det kan let vælte ned over pæren og ødelægge den.

Æggebakkerne bruges til at berolige flyvningen med omkring lampen! De fleste natsværmere kan godt lide de lys og skygger, der dannes af æggebakkerne og de sidder også godt på det ru materiale. De gammeldags store æggebakker er de bedste. 30-styks. De fås ofte til en billig penge eller gratis i ægpakkerier. Man skal bruge 10 bakker til en perfekt opstilling. I løbet af aftenen 'åbner' man roligt opstillingen af og til og kontrollerer hvilke arter der sidder i bakkerne.


Foto © Arne Larsen
En lyslokning er gerne en langvarig affære. Man tænder gerne lampen allerede når det begynder at skumre. Tænd hellere lidt for tidlig end lidt for sent. I ens have står lampen nok fast det samme sted, og man kan fare ud og ind som det passer bedst. Moderne film er ret gode, man kan kigge lampen efter i de ti minutters reklamepauser.

Man står gerne ved lampestedet og kigger spændt på hvad der begynder at flyve til. Man kan se mange af dyrene komme cirklende ind og slå sig ned på lagnet, de flyver ofte lidt rundt om lampen inden de efterhånden sætter sig inde i æggebakkerne.

Der sker ikke så meget i starten, men nogle natsværmere kommer dog allerede i skumringen til lys og andre arter kommer meget senere. Man holder derfor gerne lampen tændt så længe der stadig kommer nye dyr til. Og så længe man kan holde sig vågen! På en rigtig lun sommeraften kan flyvningen fortsætte helt til hen i morgengryet, hvor man måske ser nogle helt andre arter end natten før.


Foto © Arne Larsen

Foto © Arne Larsen
En lysfælde er en særlig udgave af lyslokning. Mange mennesker kan ikke sidde hele natten ved lampen og kigge på natsværmere. På grund af arbejde eller familieforhold. Derfor laver de en særlig opstilling af lyset der kan holde sammen på natsværmerne indtil morgenen, hvor man så kigger dyrene efter.

Fælden indeholdt tidligere gift - anden teknik fandtes ikke dengang - men alle lysfælder kan i dag laves giftfri og dræber derfor ikke natsværmerne. De skal derfor 'tømmes' hver morgen, inden man kører på arbejde. Ellers flyver natsværmerne efterhånden væk.