Insektsiden

Beskyttelse af insekternes levesteder

v/Palle Jørum

"Langt vigtigere end fredning af arten mod indsamling er det at frede biotopen". Sådan skrev zoologi-professoren Ragnar Spärck i 1961 i afsnittet Fredning af Insekter i bogen Jeg ser på Insekter (red. A.Nørrevang & T.J. Meyer; Politikens Forlag). Og den første formand for Entomologisk Fredningsudvalg (nu: Entomologisk Fagudvalg), professor Niels Haarløv, var helt på linje hermed: "Det … er levestedet - biotopen - det gælder om at bevare uændret mere end opstilling af forbud mod indsamling".

Dansk Entomologisk Forening er helt på linie med dette synspunkt, og forningen ser det da også som en af sine fornemste opgaver at arbejde for at bevare, forbedre og udvide naturgrundlaget og dermed levestederne for insekter i Danmark. Dette er langt vigtigere end mere eller mindre symbolske artsfredninger, dvs. fredninger, som ikke samtidigt er ledsaget af seriøse bevaringstiltag.

Arbejdet med naturforbedringer sker på mange måder og på mange områder.

Lokalitetsfredninger

Gennem årene har insektforekomster på bestemte lokaliteter været årsag - eller dog medvirkende årsag - til at de pågældende steder er blevet fredet. Ragnar Spärck (se ovenfor) anfører således at en række himmerlandske kilder for år tilbage blev fredet "netop med henblik på bevarelse af en række særlig sjældne og interessante insektarter". Det gælder bl.a. Store og Lille Blåkilde og Ravnkilde ved Rebild.


Foto © Jan Boe Runge
Midt i Agernæs Storskov står ”Den Brændte Eg” et stor 350 år gammelt egetræ der kan føres tilbage til den tid hvor Christian den 4. endnu var konge i Danmark.
Også en række jyske egekrat og heder er blevet fredet med begrundelse bl.a. i insektfaunaen. Af egekrat gælder det fx Gindeskov Krat og Skivum Krat, og blandt hederne kan nævnes Randbøl Hede, flere himmerlandske heder samt Hanstholmreservatet.

I nyere tid er bl.a. hedemoser ved Sandfeld ved Brande samt egekrattet Hvidding Krat sydvest for Hobro blevet fredet - i høj grad på grund af en indsats fra det danske entomologsamfund. Senere er også bombarderbillelokaliteten ved Sose på Bornholm samt den vigtige insektlokalitet Agernæs Storskov på Nordfyn blevet fredet - ligeledes i væsentlig grad på grund af en aktiv indsats fra de danske entomologer.

Naturpleje og naturgenopretning mv.

Dansk entomologi har via samarbejdet omkring Entomologisk Fagudvalg ydet væsentlige bidrag til pleje af konkrete lokaliteter med det formål at sikre eller forbedre lokaliteternes insektfauna.

Eksempler herpå er mange. Her er to eksempler:
  • På Høvblege på Høje Møn er der på baggrund af en særlig indsats fra danske entomologer i flere år foretaget naturpleje for at sikre dagsommerfuglen Sortplettet Blåfugl. Indsatsen har bl.a. ført til, at den danske stat har erhvervet arealer i tilknytning til den oprindelige lokalitet og gennemført naturgenopretning på disse, således at lokalitetens størrelse er øget væsentligt. Undersøgelser har vist, at sommerfuglen har reageret positivt på disse tiltag og at forekomsten af arten er stabiliseret.
  • Ved Sose på det sydlige Bornholm foretages netop nu omfattende plejeforanstaltninger for at bevare billen med det unikke forsvarssystem.
I de senere år er der landet over gennemført en række naturgenopretningsprojekter, hvor entomologerne har medvirket til, at hensynet til insekterne ofte er indgået i forbindelse med projekternes gennemførelse.

I medfør af de seneste vandmiljøplaner er der endvidere landet over realiseret en række vådområdeprojekter, som indebærer etablering af nye naturområder.

Endelig er der gennem skovrejsning med henblik på især beskyttelse af vore drikkevand etableret nye skovområder, som ligeledes medvirker til at styrke naturgrundlaget.

Generel beskyttelse og forbedring af biotoper

Gennem lovgivningen er der gennem årene sket forbedringer af naturindholdet på mange biotoptyper.

I henhold til naturbeskyttelsesloven er en række naturtyper underlagt særlig beskyttelse - det gælder fx heder, enge, strandenge, moser og overdrev.

I skovloven er på lignende måde særlige skovtyper som fx egekrat nævnt som naturtyper, der skal beskyttes.

I henhold til EU's habitatdirektiv er der i Danmark udpeget en række habitatområder, der skal være med til at bevare og genoprette vores natur. Habitatområderne er en del af det såkaldte Natura 2000 netværk.

Insektforekomster er i mange tilfælde indgået i beslutningsgrundlaget for udpegningen af specielle naturtyper og konkrete lokaliterter som særligt beskyttet natur i Danmark.